Opstart i Vuggestuen.
Når dit barn skal starte i vuggestuen, bliver I inviteret til at komme på et besøg ca. 14 dage før opstart. Her vil I have mulighed for at få en rundvisning og I vil møde børn og personale. I vil også komme til at hilse på jeres barns kontaktpædagog og have mulighed for at fortælle os om jeres barn.
I vil få udleveret velkomstfolder, stamkort og allergi-seddel.
Her aftaler vi også nærmere, hvordan vi indkører netop jeres barn bedst muligt. Det er JER, der kender jeres barn bedst og det er vigtigt for os, at vi arbejder tæt sammen i begyndelsen for at give jeres barn, de bedste vilkår for opstarten.
Vi anbefaler, at barnet får en stille og rolig indkøring med mulighed for korte dage især den første uges tid.
Overgangen til børnehaven.
Når jeres barn skal starte i børnehave, laver kontaktpædagogen en overgangsbeskrivelse til børnehaven i ”Hjernen og hjertet”. Er der behov for en særlig overlevering pga. særlige aftaler/tiltag omkring jeres barn, deltager vi også gerne i det.
I løbet af den sidste måned vil vi tage på besøg i jeres barns kommende børnehave (hvis de ligger i Brønderslev).