Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

 

Vi glæder os meget til at tage i mod jer ved opstart. I Lærkereden er vi opmærksomme på, at det kan være udfordrende, spændende og omvæltende at starte i børnehave, fordi der er nye omgivelser og nye personaler, som barnet skal omgås. Derfor har vi fokus på relationsdannelse og nærvær i opstarten så nye børn føler sig velkomne.

Vi anbefaler alle, der har fået en plads i Lærkereden, at benytte vores legeplads uden for åbningstiden, sådan at barnet oplever det genkendeligt ved opstarten. Legepladsen er offentlig tilgængelig uden for åbningstider – fx sen eftermiddag, weekender og ferier.

Al begyndelse kan være svært, derfor anbefaler vi, at forældre tilrettelægger det sådan, at barnet har korte dage i opstartsfasen, så de mange indtryk kan bearbejdes. Vi anbefaler en periode på 14 dage til indkøring hvor der er mulighed for korte dage og for at kontakte forældrene telefonisk.

Forud for opstart vil forældre blive inviteret til en opstartssamtale. Til denne skal forældre også udfolde tilsendt materiale med relevant information om barnet. Til samtalen kan aftales yderligere mulighed for besøg. Her vil forældre også få udleveret et stamkort, velkomstfolder mm.

Ved opstartsmødet vil I få meget mere information om opstarten samt hvad barnet skal medbringe.