Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Det er vigtigt for os, at forældre føler sig velkommen i Galaksen.

Vi vægter et positivt samarbejde mellem forældre og personale højt og mener at sådan et samarbejde bygger på gensidig engagement.

Vi mener at et trygt og tillidsfuldt samarbejde er udgangspunktet for barnets udvikling og trivsel i vuggestuen og børnehaven.

Derfor har Galaksen som noget særligt en familieklub, hvor personale, forældre og børn mødes udenfor institutionens åbningstid og laver arrangementer som uhygge- og julefest. 

Forældresamarbejde i vuggestuen

Inden barnet starter i vuggestuen, inviterer vi forældre til et opstartsmøde. Til opstartsmødet fortæller vi om vuggestuen og samtidig spørger vi ind til barnet.

Det er til opstartsmødet at vi hører om barnets personlighed, søvnrytme kost og andre opmærksomhedspunkter i forhold til barnet. 

Efter barnet har gået i vuggestuen i tre måneder bliver barnets forældre inviteret til en samtale. Her taler vi om opstarten og gennemgår sammen sprogtrappen. 

I forbindelse med barnets to-års fødselsdag bliver forældre igen inviteret til en samtale hvor omdrejningspunktet er trivsel og udvikling. 

Inden børnehavestart udarbejder vi, i samarbejde med jer, som forældre en overgangsbeskrivelse fra vuggestue til børnehave. 
 

Forældresamarbejde i børnehaven

I forbindelse med barnets tre- og fire-års fødselsdag bliver forældre inviteret til en samtale hvor vi fortæller om vores iagttagelser og erfaringer.

Desuden laver vi en fælles handleplan, hvis vi oplever at barnet har sproglige udfordringer.

I den forbindelse er det vigtigt for os, at vi sammen med forældre har en dialog omkring barnet og ligeledes sammen finder en løsning, der er for barnets bedste. 
 

Inden skolestart mødes forældre og barnets kontaktperson.

Til mødet bliver der i fællesskab lavet en handleplan for barnets sidste år i børnehaven og skolestarten. 
 

Yderligere afholder forældremøder i forår og efterår, hvor vi blandt andet afholder workshops, som illustrerer de aktiviteter børnene møder i Galaksen.

Derudover har vi til forældremøderne samtaler om sprog, kost, motorik og generelt hverdagen i Galaksen.

Til forældremødet i efteråret afholder vi valg til bestyrelsen.