Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Brundur er et aldersintegreret Børnehus, der rummer børn i alderen 0 til 6 år. 

Derfor består Brundur både af en vuggestue og en børnehave.

Fælles for børn, der går i vuggestuen og børnehaven er, at personalet i Brundur har fokus på at arbejde med børnenes sprogudvikling.

Børnehuset Brundur, er et dagtilbud,  hvor mangfoldighed og vores forskelligheder er i centrum hos både børn og voksne. 

Vi omfavner den kultur, vi har i nærområdet og den nye vi møder på vores vej, samt fejrer danske traditioner som påske og jul. Det er vores erfaring, at det er på den måde mennesket lærer bedst. 

Vi er nysgerrige på det, vi ikke kender, så vi kan udvide vores horisont og derfra tage bedre valg gennem livet. 

I samarbejde med forældrene har vi fokus på sproget: det skrevne og fortalte. Vi har derfor mange ture til biblioteket, til koncerter og vi har sproglig opmærksomhed i alle vores læringsmiljøer. 

Vi er bevidste og overbeviste om, at barnets sociale og emotionelle udvikling er afgørende for det hele barns udvikling, læring dannelse og trivsel.