Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgange og skolesamarbejde

Børnehaven ligger i et dejligt lokalsamfund, hvilket gør, at de fleste børn og forældre har kendskab til børnehaven.

Alligevel er det yderst vigtigt for os, at arbejde med gode overgange, der sikrer en god opstart. Dette gælder både ved børnehave- og skolestart.

Fra dagpleje til børnehave

Vi har et godt samarbejde med dagplejere, når et barn skal starte hos os.

Dagplejere kommer på besøg i børnehaven, når et nyt barn skal starte.

Her udarbejder dagplejeren et overleveringspapir, så vi får de bedste forudsætninger for at imødekomme barnets behov.

Derudover kan dagplejere altid kigge forbi så børn i dagplejen kan lege på legepladsen sammen med børnehavebørnene. 

Fra børnehave til skole

Ligeledes er samarbejdet med Thise Skole også rigtig tæt.

Skolen ligger over for børnehaven, hvilket giver børnene mulighed for at få en lettere overgang til skole, idet børnene kender området.

Derudover arbejder vi for at børn trygt kan forlade børnehaven og starte i skole, derfor har vi afsat 4 uger, hvor børnehavebørnene besøger SFO'en.

Børnehavebørnene bliver inddelt i små grupper, hvor de besøger SFO'en i 1,5 time om formiddagen.

Derudover besøger børnehaveklasselæren børnehaven en hel dag, hvor læreren taler med børnene om den nye tid som skoleelev.