Børnehuset Fuglsang har en dagtilbudsbestyrelse, som understøtter samarbejdet mellem forældre, personale og ledelse. Bestyrelsen er et forum for dialog og principielle drøftelser om dagtilbuddets hverdag og udvikling.
Bestyrelsen er sammensat af:
- 2 forældrerepræsentanter fra vuggestuen
- 5 forældrerepræsentanter fra børnehaven
- 1–2 medarbejderrepræsentanter
Bestyrelsen vælger internt formand og næstformand. Formanden deltager i områdebestyrelsen.
Dagtilbudslederen deltager som sekretær og fungerer som bindeled mellem bestyrelsens arbejde og den daglige drift.
Støtteforening
Børnehuset Fuglsang har derudover en støtteforening, som fungerer som et frivilligt supplement til dagtilbuddet, og hvor alle interesserede kan deltage.
Støtteforeningens formål er at samle midler ind til oplevelser, redskaber og legetøj til gavn for børnene. Dette sker gennem:
- ansøgning til fonde og puljer
- salg og aktiviteter i forbindelse med arrangementer
Støtteforeningen bidrager til at skabe ekstra muligheder og oplevelser i børnenes hverdag.