Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart og indkøring

Før et barn starter i Galaksen modtager forældre et velkomstbrev og et forældrebrev med praktiske oplysninger. 

Der er altid mulighed for, at nye børn kan komme på besøg hver torsdag fra 9.30 til 10.45, inden de starter i vuggestuen.

Her har børn og forældre mulighed for at møde personalet, så de kan opleve atmosfæren og få et indtryk af Galaksen.

Dette bidrager til at skabe en tryg og tillidsfuld opstart. Derudover aftaler vi et møde, hvor barnet og forældre kan hilse på barnets kontaktpædagog. 

I børnehaven bliver forældre og jeres barn inviteret til et opstartsmøde, hvor I får en rundvisning i huset.

Derudover fortæller vi om dagligdagen i børnehaven og vi får mulighed for at hilse på hinanden.

I opstartsperioden er forældre velkommen til at være længere i børnehaven så forældre kan vise deres børn, at børnehaven er et hyggeligt sted at være.

I den første tid vil vi altid gerne ringe til forældre, eller modtage et opkald fra forældre, hvis afskeden har været svær. På den måde får vi skabt en tryg opstart i Galaksen.