Lærkereden er en idrætsinstitution. Det betyder, at Lærkereden i daglig praksis arbejder med pædagogisk idræt.
PÆDAGOGIK:
Pædagogisk Idræt:
Pædagogisk idræt handler om at sætte fokus på leg og læring gennem sundhed, krop og bevægelse. Pædagogisk idræt er en aktiv tilgang til at løse pædagogiske opgaver, som handler om at understøtte barnets naturlige bevægelsesglæde, udvikle barnets kropsbevidsthed og motorik.
Gennem bevægelse og idræt arbejder vi bl.a. med, at:
Stimulere børns selvværd og selvtillid
Lære børn at udvise omsorg, social indstilling og hensyntagen
Lære børn at samarbejde, løse konflikter og mestre konkurrence
Lærkeredens indendørs og udendørs læringsmiljøer er indrettet med mulighed for både fysiske lege og fordybelse.
Målet er at skabe glade og aktive børn, der bevarer bevægelsesglæden resten af livet.
Leg
Medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune har arbejdet med emnet ”leg” i løbet af år 2023/2024. Her er vi bl.a. blevet klogere på, hvad forskellen på leg og aktiviteter er – og på hvor meget involvering leg kræver, eller rettere: hvor lidt.
Leg bliver ofte italesæt som noget man ”bare” gør – men der er meget mere i legen end det. Det er gennem leg, at børn udvikler fantasi, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd, rolleforståelse mm.
Legen er især vigtig for relationsdannelse, og vi opfordrer derfor alle forældre til at overveje dette, når I henter og jeres barn er midt i leg, sådan at jeres barn kommer ordentligt ud af en leg og de relationer, som barnet har været en del af – og som kan have taget lang tid at bygge op.
Børnesyn
Vi arbejder til dagligt efter Brønderslev Kommunes børnesyn. Det kan I læse meget mere om i beskeden fra Knud eller på: Børn og Kultur (bronderslev.dk)