Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Samarbejde

I forældre er eksperter på jeres barn. Vi skal som fagpersonale understøtte jer, og være et godt supplement til jeres familieliv. Vi ønsker at der foregår en fortsat dialog i de år i kommer i børnehuset. Denne dialog skal som hovedoverskrift handle om jeres barn, og om hvordan vi sammen får skabt de bedste betingelser for, at netop jeres barn udvikler sig, og bliver den bedste udgave af sig selv.

Møder

Forældrene vil opleve at blive inviteret til opstartssamtale inden barnet starter, og opfølgning når der er gået 2-5 måneder. Herudover afholder vi en trivselssamtale (TOPI)hvert år, ligesom der vil  blive inviteret til førskolesamtale, i september måned året før barnet aldersmæssigt er klar til skole.

Herudover holder vi forældresamtale hvis enten vi, eller jer forældre, har et behov herfor.

Hvert år holder vi et forældremøde i institutionen. På dette møde tager vi et emne op, som er relevant for forældrene, samt afholder valg til lokalbestyrelsen.

De forældre som sidder i bestyrelsen, er til møde 4-6 gange om året.