Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgange og skolesamarbejde

I Børnehuset Brundur har vi stort fokus på overgange.

Personalet har derfor øje for det enkelte barn, således alle er trygge ved, at være i børnehuset.

Overgang til vuggestue og børnehave

Vi modtager både børn fra kommunal- og privat dagpleje, men også når nye børnefamilier flytter til byen.

Vi arbejder tæt sammen om besøg, hvor børnene besøger deres kommende stue og derigennem forbereder sig på overgangen.

Derudover inviterer vi forældre til samtaler, så de og deres barn oplever en tryg overgang.

Internt i huset, er der en naturlig overgang fra vuggestue til børnehave.

Overgang til skole

Når et barn fylder 6 år, er det tid til skolestart.

Her har vi et tæt samarbejde med Skolegade Skole, Hedegaardskolen og Søndergade Skole.

Vi samarbejder om en løbende overlevering, der både består af besøg fra børnenes kommende lærer og samtidig inddrager vi forældre i overgangsprocessen.